Hestefoder uden havre med lav stivelse og sukker

Hestefoder uden havre og kornfrit hestefoder med lav stivelse og sukker er efterhånden rimeligt bredt repræsenteret på grund af den stigende efterspørgsel fra hesteejerne. Jeg har selv en varm hest, der skal have hestefoder uden korn – ellers bliver hun nervøs, opfarende og alt for energisk at ride på. Generelt fungerer hun bare bedst på hestefoder uden sukker.

Hestefoder uden havre – jagten på det bedste

Rumba har hidtil fået hestefoder uden havre, Marstall Haferfrei, på Vallensbæk Ridecenter, men på grund af det høje indhold af bygflager, fik hun hævede ben. På vores nye sted er der kun adgang til enten havre, Horselux Sport og Horselux fiberpiller, hvor sidstnævnte er et hestefoder uden korn og virkeligt godt. Jeg giver hende ca. 600 gr. opblødt til hvert måltid, som er noget nær maks dosis på en dag.

Jeg skal derfor supplere op med et andet hestefoder uden korn og har undersøgt markedet for produkter i kategorierne: Kornfrit hestefoder, hestefoder uden stivelse, hestefoder uden sukker, hestefoder uden korn, hestefoder uden havre og hestefoder med lav stivelse og sukker.

Hvad koster det om måneden at fodre hest med kornfrit hestefoder?

Jeg har lavet en liste og et regnestykke, der viser, hvad det ca. koster at dække en 600 kg varmblodshest i moderat træning* ind med hestefoder med lav stivelse og sukker.

*Moderat træning er de fleste steder beskrevet som 1 times træning med spring eller dressur. Bemærk at næsten alle hestefoder produkterne kan indkøbes i store mængder, så man opnår en væsentlig rabat. Det er desværre ikke alle produkter, jeg har kunnet se FE/kg. på.

Hestefoder uden havre: Havens Cool-Mix20 kg., 169 kr., 0,89 FE/kg., 23% stivelse og 4% sukker

Stivelsen i Cool-Mix kommer primært fra spelt, som er en “urhvede”, der afgiver langsom energi og derfor egner sig til varme heste, selvom stivelsesindholdet er ret højt i dette hestefoder. Det er en allround muesli med et højt indhold af magnesium, der modvirker stress, nervøsitet og for meget energi.

Indhold: Mikroniseret spelthvede, mikroniserede majsflager, mikroniserede bygflager, puffet spelthvede, babymajs, lucerne, roepiller, hørfrøolie, sojaolie, melassesirup, foderkridt, vitaminer, beta- karoten, salt, elektrolytter, mineraler (org./uorg.), sporstoffer og antioxidanter.

Fodermængde/budget: Ration på 1,8 kg dagligt. 1 sæk holder altså i ca 11 dage, så der går lidt under 3 sække på en måned = 500 kr.

Hestefoder uden korn og sukker: Amequ Omega-3 Easy: 15 kg., 154 kr., 0,90 FE/kg., 4,3% stivelse

Velegnet til heste, som ikke tåler hestefoder med stivelse og sukker. Omega-3 Easy er hestefoder uden korn med med et højt indhold af naturlige vitaminer og organiske mineraler, som er let optagelige. Det kornfri hestefoder har desuden en højere andel af lucerneblade og mindre stængel. Dette resulterer i et hestefoder med en blødere struktur som er mere velsmagende pga. lavere indhold af de bitterstoffer, som overvejende findes i lucerneplantens stængel.

Indhold: LinOcrunch®, lucerne, urter, hvidløg, roesnitter og gulerødder, lucernblade og sojaolie m.m.

Fodermængde/budget: Ration på 1,7 kg dagligt. En dæk varer ca. 9 dage, så der går ca. 3,5 sække på en måned = 539 kr.

Hestefoder med lav stivelse og sukker: Spillers Conditioning Fibre: 20 kg., 249 kr., 0,83 FE/kg., 7% stivelse og 5% sukker

Spillers Conditioning Fibre er et fiberrigt hestefoder, som medvirker til bedre overlinie, og som er specielt godt til heste med brug for støtte til fordøjelsessystemet. Hestefoderets kontrollerede indhold af stivelse hjælper samtidig på hestens adfærd og gør det velegnet til heste i træning eller ved klargøring til kåring. Hestefoderet med lav stivelse og sukker har en sammensætning, der påvirker hestens kondition, uden at hesten bliver varm. Der er protein af høj kvalitet for muskelopbygning og bedre overlinie og soyaolie for kalorier og en sund pels. Kan kombineres med musli- eller pillefoder eller gives alene.

Indhold: Snittede strå, hvedklid, græspiller, tørret lucerne, hvede, melasse, ludet halm, soyaolie, soyaskaller, højprotein soyamel, solsike ekstrakt, calclium carbonat (foderkridt), salt, vitamin og mineral premix, vegetabislk olie, calsium fosfat, magnesium, og lysin.

Fodermængde/budget: Ration på 3,5 kg dagligt, 1 sæk varer i 5,7 dage, så der går ca. 5 sække på en måned = 1245 kr.

Hestefoder uden havre: Horsepro Islænder25 kg., 150 kr., 0,82 FE/kg., 14,4% stivelse og 6,5 % sukker

Koncentreret havrefrit hestefoder i müsliform med alle vigtige næringsstoffer på en meget lille dosering. Blandingen er helt uden havre og har et forholdsvist lavt indhold af stivelse men især sukker. HorsePro Islænder hestefoder indeholder også den gode Fiber- Mix urteblanding med 11 sunde urter: Canadisk AlfaAlfa, hvidløgsmel, merian, oregano, timian, pebermynte, løvetand, askeblade, røllikke, blæretang og brændenælde.

Indhold: Sojaskaller, Byg, Malt Pellets, Majsflager (microniseret), Melasse (sukkerroe), Sojaskrå (toasted), Pulpetter, Alfa-A Lucerne, Vegetabilsk olie, Lucernegrønmel, Calciumcarbonat (Kridt), DLA VIT HEST, Fodersalt, Oliehørfrø, Tørgær, Fiber-Mix Urteblanding, Biotin 1000 og Magnesiumoxyd.

Fodermængde/budget: Ration på 2 kg. dagligt. En sæk varer ca. 12 dage, så der går ca. 2,5 sække på en måned = 375 kr.

Hestefoder uden korn med lav stivelse og sukker: Horselux Easy: 15 kg., 153 kr.0,86FE/kg., 7,1% stivelse og 6,2% sukker

HorseLux Easy er et hestefoder uden korn og havre. Det er struktur- og olieholdigt tilskudsfoder med et meget lavt indhold af sukker og stivelse. HorseLux Easy er et tilskudsfoder med meget bred anvendelsesmulighed, men er særdeles velegnet til heste, der har let ved at tage på.

Indhold: Lucerne hø, fibermix (hvedeklid, sojaskaller og æblefibre har en stimullerende effekt i tarmsystemet og bidrager også med en god smag), epona olie med omega 3 og 6 fedtsyrer, lechitin, biocholin og inositol, rapskager, majs og ærteflager, vitamin- og mineralblandingen med organiske budne sporemineraler samt knust bukkehornsfrø og hvidløgsgranulat, der stimulerer appetit, fordøjelse og immunforsvar.

Fodermængde/budget. Ration på 1,8 kg. dagligt. En sæk varer i 8,3 dage, så der går ca. 3,7 sække på en måned = 566 kr. 

Hestefoder uden havre: Brogården Fase 3: 15 kg., 199 kr., 0,87 FE/kg. Med 16% stivelse og 7,5% sukker

Fase III er et let fordøjeligt, fiberholdigt müslifoder, der er udviklet til konkurrenceheste og ponyer, der ikke tåler havre. Fase III er et havrefrit hestefoder, der tilfører energi fra letfordøjelige fibre, olie og varmebehandlede kornsorter. Stressede eller “varme” heste vil med fordel kunne fodres med Fase III, da produktet ikke indeholder havrestivelse, og det samlede sukkerindhold er forholdsvist lavt.

Indhold: Havreklid, lucerne, afskallet soya, hvedeklid, varmebehandlet byg, ærter og hvede, raps og sojaolie, solsikeekstrakt, hvedebærme, foderkalk, majsplane, dicalciumfosfat, salt, gulerødder, magnesiumdioxid, hørfrø, sojabønner, solbær, grønkål, spina, rødebeder, rosmaring, hyben og granatæbler.

Fodermængde/budget: Ration på 2,75 kg dagligt. En sæk varer i 5,5 dage, så der går hele 5,5 sække på en måned = 1094 kr.

Kornfrit hestefoder med lav stivelse og sukker: HH Komplet Heste-tilskud: 25 kg., 195 kr., 0,82 FE/kg. Med 3,6% stivelse og 5,4% sukker.

Et let fordøjeligt fiberholdigt hestefoder uden korn med 21% protein. Hestefoderet kan tilsættes havre, byg eller majs , hvis der er behov for mere energi. Ideelt til heste, der ikke tåler så meget stivelse og sukker samt nervøse og varme heste som trav- og galop heste eller andre sportsheste, som skal præstere. Indeholder gode fedtsyrer (Extrulin 60) og ekstra E-vitamin for optimal muskelstofskifte.

Indhold: Grønpiller, sojaskråfoder, kornbærme, havreskalmel, extrulin, rapskage, roesnitter(roepiller, vegetabilsk olie, salt og Natriumbikarbonat.

Fodermængde/budget: Ration på 1,8 kg. dagligt. En sæk varer i ca. 14 dage, så der går lidt ca. 2 sække på en måned = 390 kr. 

Hestefoder uden havre: Marstall Haferfrei Plus: 20 kg., 199 kr. (Stivelse og sukker ej oplyst)

Hvis du er på udkig efter et havrefrit hestefoder er Haferfrei Plus er Marstalls originale havrefri müsli i en specialudgave, som er tilsat rapsolie for mere energi og tilpasset de danske jordbundsforhold, en god mulighed. Haferfrei er sammensat af næringsstoffer, hydrotermisk udblødte müsli flager og specielle lavprotein-piller som har ekstra god smag på grund af pillernes indhold af æblekvas. Müslien har et højt indhold af vitaminer, mineraler, sporstoffer samt aktive og vitale næringsstoffer, der hjælper hestens fordøjelse. Hestens tyggetid stimuleres gennem flagernes sprødhed og müsliens struktur.

Indhold: Bygflager 30%, majsflager 20%, æblekvas 9,5%, simuljeklid 10%, havreskaller 6%, melasserede roepiller 5%, hvedeklid 5%, melasse 4%, foderkridt 1%, dicalciumfosfat 1%, fodersalt 0,5%, premix med mineraler og sporelementer 2,5%.

Fodermængde/budget: Ration på 3,5 kg. dagligt. En sæk varer i 5,7 dage, så der går ca. 5,5 sække på en måned = 1094 kr.

Kornfrit hestefoder uden havre: St. Hippolyt Naturmüsli SOLO: 20 kg., 210 kr., med 6,0% stivelse og 7,8% sukker

NaturMüsli SOLO er et energirigt hestefoder uden havre, der har et meget højt indhold af råfibre men lavt indhold af stivelse og sukker. Det meget lave stivelsesindhold betyder, at SOLO har et lavt glykæmisk indeks (GI). Det kan påvirke fordøjelsen hos hesten, således at energien frigives langsomt (slow release), blodsukkeret holdes mere stabilt, og musklerne får en mere jævn og længerevarende energitilførsel. SOLO hestefoder har desuden et højt indhold af protein til vedligehold og opbygning af velfungerende muskler.

Indhold: Snittet lucerne, roefibre, majskim, æblekvas, sojabønner, isomaltose, blanding af olieholdige frø, hvedeklid, snittet græs, risklid, blanding af koldpressede olier, salt, dikalciumfosfat, krydderurter (fennikel, pebermynte, timian, koriander, merian), magnesiumfumarat, kalciumcarbonat (marint og mineralsk), ølgær, havalgemel, eddike, vanille og vindruekerneekstrakt.

Fodermængde/budget: Ration på 2,1 kg. dagligt. 1 sæk holder altså i ca. 10 dage, så der går ca. 3 sække på en måned = 630 kr.

Hvilket hestefoder uden havre skal jeg vælge?

Som du kan se varierer priserne meget på hestefoder i kategorierne; Kornfrit hestefoder, hestefoder uden stivelse, hestefoder uden sukker, hestefoder uden korn, hestefoder uden havre og hestefoder med lav stivelse og sukker.

Jeg har valgt at købe St. Hippolyt Naturmüsli Solo hestefoder, da indholdet tiltaler mig mest. Foderet dufter vildt godt, og Rumba elsker det. På sigt vil jeg overveje HH Komplet, som også tiltaler mig på grund af det lave sukker- og stivelsesindhold.

Kommentér ENDELIG, hvis I har holdninger til ovenstående, erfaringer eller andre forslag!

xx Line

TIP!!! FE betyder foder enhed. Hos mennesker regnes vores energibehov i kalorier. Hos heste regnes det i FE. Du kan få udregnet hvor mange FE din hest har behov for hos fx en agronom. Lad os sige, hesten eksempelvis har behov for 5 FE dagligt, så kan man lave en foderplan, hvor den får 9 kg hø, hvilket svarer til 3 FE og derudover krybbefoder, der svarer til 2 FE. 

Comments

  1. Tjek evt også udenlandske mærker. Jeg fodrer med kornfri (“getreidefrei”) fra Stephansmühle, som kan købes på zooplus – jeg køber altid fra den tyske hjemmeside, den er billigst.
    Den er helt fri for korn og ud fra hvad jeg lige hurtigt kan se, ligner den solo ret meget på sammensætningen. De har også en havrefri (“haferfrei”), som har korn, men ikke havre.

    • Line Munkholm says:

      Hej Anna, tusind tak for input. Det er en super idé at indkøbe fra Tyskland. Jeg vil straks tage et kig på Stephansmühle og Zooplus 🙂 KH Line

  2. Lis aachmann says:

    Problem med min fb kunne du sende en fil til mig

Speak Your Mind

*