Hårmaske test

Line MunkholmSommeren har været hård ved mit hår og oveni farver jeg det ret ofte. Derfor er jeg altid på udkig efter en hårmaske, som gør lokkerne skinnende og sunde igen. Jeg har testet mig igennem 4 stk. denne gang, og som I kan se på billedet over, så lykkedes det mig at finde den helt perfekte. Hvilken det er, kan du læse dig frem til her.

Jeg elsker designet på Orofluido Mask (99 kr). Den hårmaske pynter virkelig på badeværelset med sit enkle, sorte udtryk. Men når det så er sagt, så elsker jeg ikke så meget mere ved hårmasken. Jo duften! Den er god, lidt sødlig og sexet, og den bliver hængende hele dagen. Selve hårmasken er drøj i brug, så der er til lang tid, men den gør bare ikke sit job ret godt. Hårmasken skulle give fugt og genoprette hårstråets sundhed ved hjælp af tre naturlige olier: Arganolie, Linolie og Cyperusolie. Mit hår føles ligeså tørt bagefter, som når jeg har brugt en almindelig balsam, så den gode virkning udebliver.Orofluido Mask

 

Næste hårmaske på banen er Mythic Oil fra L’oréal (119 kr.), som jeg havde store forhåbninger til. L’oréal er meget kendt for at lave lækre hårplejeprodukter, og jeg har før brug Mythic Oil hårserien og været tilfreds. Hårmasken indeholder osmanthus ekstrakt og ingefærolie, der skulle gøre håret glat, glansfuldt og fyldt med næring. Hårmasken føles lækker i håret, men jeg fordeler den, og effekten er dog også en anelse bedre end Orofluido, men den helt store shine og blødhedseffekt udebliver. Mythic Oil Mask L'oreal

 

TESTVINDER! Hallelujah, nu snakker vi! Nourishing Oil Care Mask fra Dove (19kr.) er svaret på alle mine bønner! Hårmasken dufter virkeligt rent og godt, og håret bliver ved med at dufte lækkert helt frem til næste hårvask. Hårmasken er lidt tyndere end de andre i testen, og man skal passe på ikke at spilde den i badet. Men nøj hvor gør den bare håret blødt, sundt og lækkert. Allerede efter en uge kan jeg virkelig se en tydelig forbedring af mit hår, som nu er blevet skinnende, blødt og meget nemt at have med at gøre takket være næringsrige olier samt vitamin E og F. Jeg er faktisk så tilfreds, at jeg lige snapper billedet herover efter kun min 4. omgang med hårmasken.Dove Nourishing Oil Care Mask

 

Ja ja ja den her Interactives Hydra Rescue fra Revlon (79 kr.) er altså heller ikke helt dum. Konsistensen er noget tyndflydende, men hårmasken bliver fint i håret, hvor den gør jobbet rigtigt godt. Håret bliver meget blødere, medgørligt og mindre kruset efter hver omgang med hårmasken, men den når alligevel ikke Dove’s højder. Duften er også lidt flad og kedelig, og jeg elsker bare, når mit hår dufter af lækkert hårprodukt, så det er et minus for mig. Andre synes måske det er en fordel, at hårmasken ikke overdøver deres parfume. Revlon Interactives Hydra Rescue Mask

Alle produkter kan købes på Luxplus.dk

Speak Your Mind

*